Studie ansvarlig for data til afrapportering

Scantox A/S er en dansk virksomhed i Life Science-branchen der leverer præklinisk forskning. Resultaterne af denne forskning er essentielle for udviklingen af nye lægemidler. Vi er meget specialiseret og en eftertragtet samarbejdspartner for både danske og internationale virksomheder i branchen. Vi er ca. 130 medarbejdere i dag, og er beliggende i Ejby, Lille Skensved tæt på Køge.

Er du passioneret omkring data, håndtering af data og check af data? Så er du den vi leder efter. Du vil blive en del af et team med i alt 3 personer, som alle har samme opgaver og ansvar.

Det er af afgørende betydning hvordan vi sikrer kvaliteten af vores data for at få afviklet vores kerne leverancer hurtigst mulig. Du vil blive overordnet ansvarlig for alt håndtering af data i forbindelse med afrapportering i det operationelle område.

Du kommer til at være synlig på tværs af det operationelle område og vil have et stort ansvar for kvaliteten af de data vi leverer til vores kunder.

De daglige arbejdsopgaver vil være:

  • Check af rådata hvilket indebærer check i vores elektroniske data opsamlingssystem
  • Udfærdigelse af afvigelsesrapporter
  • Klargøring af rådata til arkivering
  • QC check af rådata og indtastning af diverse data i excel
  • Sikre at flaskehalse undgås med bedst mulig planlægning
  • Samarbejde på tværs af afdelinger


Om dig:

Du har en uddannelses som laborant eller informationsspecialist. Du har stor interesse for data og ordentlighed i data. Systematik og grundighed er to styrker hos dig. Du er struktureret, detaljeorienteret og opsøgende samtidig med, at du kan have mange bolde i luften.

Du trives i et arbejdsmiljø, hvor dagene til tider er uforudsigelige og du med dit gode humør bidrager til at fastholde den gode stemning i afdelingen. Du skal være vant til at arbejde med IT og IT systemer.

Vi tilbyder:

En arbejdsplads med højt til loftet og gode kollegaer, der er vant til at arbejde sammen og selvstændigt.

Uformelt miljø hvor alle hjælper hinanden på tværs af opgaver og kompetencer.

Så søger du udvikling og udfordringer, og har dette din interesse? Så send venligst din ansøgning og CV elektronisk hurtigst muligt og senest 25. september 2022 via dette link: Studieansvarlig for data til afrapportering til præklinisk forskningslaboratorium | Jobindex

Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

Hvis du har spørgsmål til, hvem vi er er eller måske ønsker flere detaljer om ovenstående, så er du meget velkommen til at kontakte vores COO på  telefon 56 86 15 00.