Job posting

  1. Home
  2. Open Positions
  3. Bioanalytikere/laboranter til Histologisk afdeling

Bioanalytikere/laboranter til Histologisk afdeling

,

Jan 12, 2023

Scantox søger nye kollegaer til vores Histologiske laboratorium. Som laborant hos os, vil du blive en del af et holdet med både erfarne og nyuddannede, som alle løber efter samme bold. Vi søger derfor både bioanalytikere og laboranter med større eller mindre grad af erfaring eller interesse inden for histopatologi.

Scantox Group er nordens førende kontraktforskningsvirksomhed indenfor præklinisk forskning. Virksomheden er i Life Science branchen, og udfører studier for producenter indenfor medicinalindustrien (pharma / medico / biotek) og har dermed en vigtig rolle i  udviklingen af nye lægemidler.

Hovedkontoret er beliggende i Ejby, Lille Skensved tæt på Køge, og har i dag ca. 130 medarbejdere med en bred vifte af kompetencer og uddannelsesmæssige baggrunde. Derudover har Scantox to datterselskaber i Sverige. Firmaet blev grundlagt i 1977, og har en ambitiøs vækststrategi i samarbejde med firmaets investor Impilo – nationalt såvel som internationalt.

Vi forestiller os at du:

  • Er uddannet bioanalytiker eller laborant suppleret med erfaring indenfor histologi og gerne IHC.
  • Er kvalitetsbevidst samt detaljeorienteret og har gerne erfaring i at arbejde efter GLP.
  • Trives med rutinemæssige opgaver samtidig med at du er fleksibel, når der kommer ændringer.
  • Har erfaring med eller lyst til at foretage obduktioner af dyr.

Arbejdsopgaver:

Du vil få en række spændende arbejdsopgaver som blandt andet omfatter:

  • Præparation af histologiske snit til virksomhedens patologer, herunder trimning, indstøbning, skæring, farvning og kvalitetstjek.
  • Troubleshooting på basale histologiske procedurer samt apparatur.
  • Deltage i obduktioner.
  • Specialfarvninger og Immunhistokemiske farvninger.
  • Udfærdigelse af procedurebeskrivelser.
  • Sikring af fortsat udvikling indenfor histologiske procedurer og metoder, naturligvis i samråd med såvel kolleger som leder.

Vi tilbyder:

Et job hvor du får rig mulighed for at benytte og udvide dine faglige kompetencer. Udfordrende opgaver i et positivt og professionelt arbejdsmiljø. Du vil blive en del af et meget dygtigt og engageret team, med en uformel omgangstone, og et arbejde med samarbejde på tværs af hele organisationen.

Stillingen er normeret til 37 timers arbejdsuge med weekendvagter i meget begrænset omfang.

Vi har flekstidsordning og løn efter kvalifikationer, overenskomst og Fritvalgskonto.

Så søger du udvikling og udfordringer, og har dette din interesse? Så send venligst din ansøgning og CV så hurtigt som muligt via linket: Bioanalytikere/laboranter til histologiske afdeling | Jobannonce | Jobindex

Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

Hvis du har spørgsmål til, hvem vi er er eller måske ønsker flere detaljer om ovenstående, så er du meget velkommen til at kontakte vores leder for Operations (COO) på  telefon 56 86 15 00 eller besøg vores hjemmeside: www.scantox.com

 

Scantox expert looking into microscope

Services

Laboratory

About us

Globe

Locations