Facility Manager

Vi er en dansk kontraktforskningsvirksomhed i rivende udvikling, beliggende i Ejby, Lille Skensved tæt på Køge. Vi udfører prækliniske studier for vores kunder i forbindelse med udvikling af nye lægemidler og medicinsk udstyr. På nuværende tidspunkt er vi omkring 130 medarbejdere med en bred vifte af kompetencer og uddannelsesmæssige baggrunde.

Sidste år indgik virksomheden en aftale med en investor, som har bidraget til en ny og ambitiøs vækststrategi. Virksomheden søger derfor en Facility Manager med kompetencer inden for projektstyring og ledelse, og som ønsker at stå i spidsen for et kompetent team, hvor arbejdsopgaverne er varierende og arbejdsglæden er stor.

Arbejdsopgaverne:

Med reference til vores CFO, bliver du ansvarlig for vores lokationer, herunder det overordnede ansvaret for den daglige bygningsvedligeholdelse samt igangværende og kommende byggeprojekter. Du skal sikre en sikker og stabil drift samt forsyningsflow, med mindst mulig forstyrrelse af produktionen og overholdelse af regulative krav.

Du får 8 engagerede medarbejdere under dig, inden for områderne Facility, Indkøb, lager og logistik samt Rengøring.

Om dig:

Du skal være byggeteknisk velfunderet og med din erfaring kunne lede den daglige drift og vedligeholdelse af komplekse bygninger og udstyr. Du skal være kommunikativ stærk, også på engelsk.

Din baggrund kan være maskinmester, bygningsingeniør eller andet. Det væsentligste er at du har erfaring med  vedligehold og drift af komplekse bygninger og forsyninger samt ledelse indenfor dette felt. Endvidere har du en god økonomisk forståelse og er vant til at arbejde med budgetter. Sidste men ikke mindst, da er du også selv parat til at ”trække i arbejdstøjet”, hvis der bliver behov for dette.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra lignende stilling og gerne fra den farmaceutiske industri og derved have kendskab til gældende regulativer fx proces udstyr, GLP/GMP, ISO da vi løbende bliver inspiceret af nationale myndigheder samt vores kunder.

Du er struktureret og har en positiv tilgang til dine opgaver og brænder for hands-on opgaver.

Vi tilbyder:

Et spændende og alsidigt job inden for ledelse og det tekniske og håndværksmæssige område, i et tværfagligt og professionelt arbejdsmiljø. En aktiv og til tider uforudsigelig hverdag.

En arbejdsplads med højt til loftet og gode kollegaer, der er vant til at arbejde sammen og selvstændigt også på tværs af afdelinger og fagområder.

Så søger du udvikling og udfordringer, og har dette din interesse? Så send venligst din motiverede ansøgning og dit CV elektronisk via job@scantox.com så hurtigt som muligt og senest 25. september 2022.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

Hvis du har spørgsmål til, hvem vi er er eller måske ønsker flere detaljer om ovenstående, så er du meget velkommen til at kontakte vores CFO på telefon 56 86 15 00.