Dyrepassere/Landmænd/Veterinærsygeplejersker

Søger du en varieret, spændende og udfordrende hverdag med opgaver inden for præklinisk forskning?

Du bliver en del af en virksomhed i udvikling, der leverer resultater indenfor præklinisk forskning, herunder regulatoriske in-vivo toksikologiske studier, som er essentielle for udviklingen af lægemidler.

Vores team består af ca. 20 engagerede dyrepassere, landmænd og dyrlægestuderende, der sammen løfter den praktiske udførelse af forsknings- og udviklingsopgaver for både danske og udenlandske medicinalvirksomheder.

Vi søger medarbejdere til arbejdet med vores forsøgsdyr (minigrise og hunde, mus, rotter, kaniner og marsvin).

Virksomheden er beliggende Ejby tæt på Køge. Tidligere på året blev virksomheden købt en dansk investeringsfond, som har bidraget til en ny og ambitiøs vækststrategi.

Dine arbejdsopgaver består blandt andet i:

  • Daglig pasning af forsøgsdyr, herunder fodring og mugning.
  • Dosering og klinisk observation af dyrene
  • Opsamling og håndtering af prøver/data fra dyrene
  • Rengøring og vedligeholdelse af stalde, laboratorier og udstyr
  • Udvikling og opdatering af eksisterende og nye procedure

Din profil:

  • Du skal være uddannet dyrepasser, landmand eller veterinærsygeplejerske.
  • Det er væsentligt at du er en teamplayer der har en positiv indstilling til dit arbejdsliv og dine kollegaer.
  • Du udfører dine opgaver omhyggeligt og ansvarsfuldt, samt har sans for deltaljer, da vi arbejder i overensstemmelse med GLP (Good Laboratory Practice).
  • Vi arbejder med levende dyr, derfor er det vigtig at du har fokus på dyrevelfærd og har en god fysik.
  • Du er omstillingsparat og initiativrig da hverdagene sjældent er ens.
  • Du skal have engelskkundskaber på minimum ”turist niveau”.
  • Ansøgere med gennemført forsøgsdyrskursus, foretrækkes.
  • Gode IT kundskaber da der arbejdes med elektronisk dataopsamling.

 

Vi tilbyder:

 

  • Et spændende job, med mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • Grundig oplæring i alle anvendte teknikker og procedurer.
  • En aktiv og til tider udforudsigelig hverdag.
  • Interessante opgaver i et tværfagligt og professionelt arbejdsmiljø.
  • En arbejdsplads med højt til loftet og gode kollegaer, der er vant til at arbejde sammen og selvstændigt.

 

Den ugentlige arbejdstid er varierende, dog gennemsnitligt 37 timer pr. uge med weekendvagter ca hver 3. weekend. Aften og nattearbejde kan forekomme, i perioder.

Søger du udvikling og udfordringer, har du en god fysik, og har dette din interesse?

Så send dit CV til job@scantox.dk og også gerne en video optaget fra din mobil, hvor du fortæller lidt om dig og hvorfor du er interesseret i at søge stillingen. Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi vil indkalde til samtaler løbende.

Hvis du har spørgsmål til, hvem vi er eller måske ønsker flere detaljer om ovenstående, så er du meget velkommen til at kontakte koordinator for Technical Operations på telefon 56 86 15 00 eller besøg vores hjemmeside: www.scantox.com